Signal Processing Engineer

Du arbejder som en integreret del af udviklingsafdelingen i krydsfeltet mellem udvikling, sælgere og produktionen

Virksomhedsbeskrivelse

Siden grundlæggelsen i 1969 har Eilersen Electric A/S været dedikeret til udvikling, produktion og salg af robuste industrielle sensorer i høj kvalitet. Eilersens omfattende know-how er patenteret på verdensplan og implementeret i Eilersen digitale vejeceller. Den kapacitive teknologi udviklet af Eilersen giver en række fordele i forhold til andre teknologier, der anvendes i transducere til måling af kraft og vægt. Eilersen udvikler, producerer og kalibrerer alle produkter i egne produktionsfaciliteter i Kokkedal.

 

Eilersens produkter installeres typisk i industrielle procesanlæg, hvor robusthed, pålidelighed og præcision er afgørende for driften af kundens anlæg. Installationerne er typisk dynamiske systemer, der forårsager vibrationer og anden mekanisk støj, der skal elimineres fra vejesystemernes signaler for at kundens anlæg fungerer optimalt.

 

Kunderne inkluderer førende industrivirksomheder i mere end 90 lande verden over, og Eilersens løbende investering i teknologi, udvikling, kvalitet og kundesupport har ført til en meget høj grad af kundeloyalitet. Eilersen udøver miljømæssig og social ansvarlighed.

 

Desuden tilbyder Eilersen gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø for alle ansatte, hvorfor Eilersen nyder gavn af et meget stabilt team af dedikerede medarbejdere. Eilersen produktionsfaciliteter har i mange år fået tildelt topkarakter i de årlige anmeldelser fra Arbejdstilsynet og Eilersen søger konstant at optimere arbejdsmiljøet til gavn for den dedikerede stab af medarbejdere.

 

Eilersen er vokset markant de sidste år og blev kåret som Gazellevirksomhed i 2023. I dag er virksomheden ca. 50 medarbejdere og ambitionen er at fortsætte denne vækstrejse i de kommende år.

 

Stillingsbeskrivelse

Du arbejder som en integreret del af udviklingsafdelingen i krydsfeltet mellem udvikling, sælgere og produktionen i denne nyoprettede stilling, hvor du i det daglige referer til og arbejder tæt sammen med en meget dedikeret ledelse.

 

I stillingen vil du få til opgave at forbedre og optimere signalbehandlingen af både de enkelte sensorer, de samlede vejesystemer og kundespecifikke installationer. Desuden vil du få til opgave at optimere tilgangen for kalibrering af sensorer i produktionen baseret på brug af mønstergenkendelse og kunstig intelligens.

 

Det forventes, at du vil udvikle matematiske modeller samt udvikle og implementere algoritmer i praksis i både sensorerne, de samlede systemer og kundespecifikke installationer. Du vil have mulighed for at følge produkterne fra udviklingsfasen, til prototyper og løbende produktion samt i den praktiske anvendelse hos kunderne

 

 Du forventes hurtigt at kunne sætte dig ind i teknologien og problemstillingerne på baggrund af din brede tekniske viden. Du kan være med til at repræsentere virksomheden ude hos de største kunder, når der skal tales tekniske løsninger og muligheder, og når det drejer sig om tekniske problemløsninger og sparring med eksisterende og nye kunder. I den forbindelse fungerer du, som den teknisk ansvarlige, der danner bro mellem udviklingsafdelingen og salg inden for signal behandling og matematisk modellering.

 

I det daglige vil du også være i tæt dialog med virksomhedens hardware og softwareudviklere, som du understøtter i deres daglige arbejde, når nye løsninger skal realiseres, forbedres og testes med virksomhedens ingeniører.

 

Der er tale om en stilling, hvor du forventes at være meget hands-on, når produkterne f.eks. skal udvikles, forbedres, opdateres til nye standarder, eller når en løsning skal dokumenteres m.v. Med andre ord er du ikke for fin til noget, og deltager gerne hvor du kan.

 

Du får en spændende stilling med mange alsidige opgaver og vil få voksende ansvar i takt med, at du beviser dit værd samt have mulighed for at være med til at sætte et aftryk både på udvikling, produktion og salg

 

Egenskaber 

  • Du er en initiativtagende og dynamisk person, der både er god til at arbejde selvstændigt og i teams, og som samtidig er dygtig til teknisk problemløsning inden for matematisk modellering og signalbehandling, som du kan omsætte til løsninger i praksis, der testes og valideres struktureret.
  • Du besidder en stor teknisk viden, som du gerne deler med andre.
  • Du bliver generelt opfattet som værende en meget kompetent, informerende og samarbejdsorienteret kollega.

Din baggrund

  • Vi forestiller os, at du har en teoretisk uddannelse som ingeniør inden for digital signalbehandling og/eller anvendt matematik, men mulighederne er flere.
  • Du har flere års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spekter af tekniske udviklingsopgaver inden for området.
  • Det forventes at du er erfaren i at anvende Matlab eller lignende værktøjer til udvikling af algoritmer samt har erfaring med at implementere algoritmer på indlejrede systemer (embedded systems).
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Derudover er du en habil bruger af IT.

Du tilbydes

  • En fast løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.
  • En spændende og alsidig stilling, hvor du kan byde ind med din viden og erfaring.
  • Der er god mulighed for at være med til at påvirke virksomhedens resultater både på den korte og den lange bane.

 

Lokation: Kokkedal i Nordsjælland

Ansøgning: Send venligst dit CV og ansøgning til job@eilersen.com.

90+
Lande

50+ års
erfaring

10+ % R&D
investeringer

10+ Patenter
i hele verden

99.99%
præcision

100%
høj kvalitet

2500+
Kunder verden over