Eilersen kapacitive teknologi er baseret på en berøringsløs keramisk sensor monteret i et lavt belastet vejecelleelement, som i sig selv tåler stor overlast. Da Eilersen vejeceller ikke indeholder bevægelige dele, og den keramiske sensor ikke er i kontakt med vejecelleelementet, tolererer vejecellen meget høje overlast, sidelast samt torsion og svejsespændinger.
Denne robuste teknologi giver mulighed for en meget enkel og hygiejnisk mekanisk installation af Eilersen vejeceller uden dyre og komplicerede monteringssæt eller beskyttelse mod overlast. Denne simple installation eliminerer behovet for vedligehold og reducerer de samlede omkostninger.
Den elektriske installation af Eilersen digitale vejeceller er ren plug-and-play, da outputtet fra den kapacitive sensor direkte konverteres, kompenseres og kalibreres af en egenudviklet ASIC.
Outputtet fra Eilersen vejeceller indeholder måledata i høj opløsning, som ved hjælp af avancerede algoritmer sikrer den højeste nøjagtighed (op til OIML C6 MI10 eller 99,99%) og kvalitet på markedet.
Eilersens patenterede design resulterer i uovertruffen fleksibilitet, hurtig kommunikation og giver mulighed for tilslutning til en bred vifte af udstyr, feltbus grænseflader og styresystemer (PLC'er, pc'er, SCADA-systemer, vejeterminaler, PROFINET, EtherCAT, EtherNet/IP, Modbus TCP/IP, RS485, 4-20mA, 0-10VDC osv.).
Fabriks kalibreringen af Eilersen vejeceller og muligheden for at overvåge vægt og status for hver enkelt digital vejecelle i et system, hvilket giver mulighed for at opsamle data, nem fejlfinding og hurtigere idriftsættelse.
Endvidere kan vejecellekablerne udskiftes på stedet, hvis det er nødvendigt, og kabellængden (op til 100 meter) har ingen indflydelse på vejecellekalibreringen.
Den kapacitive teknologi og det mekaniske design, der anvendes i Eilersen vejeceller, er patenteret og betroet af kunder i mere end 90 lande verden over.