Digitale vejeceller kan aflæses enkeltvis
Ved installation af vejesystemet er det muligt at aflæse vægten på hver enkelt vejecelle. De fleste mixere har fire ben, hvilket betyder at der kan benyttes to eller fire vejeceller under mixeren - afhængig af den ønskede nøjagtighed.
Det er naturligvis særdeles vigtigt, at mixerens vægt er fordelt på alle fire ben, så mixeren står stabilt. Fordelingen af vægten på benene kan aflæses med de digitale vejeceller, hvorefter mixerens benlængde kan justeres ind. Ved brug af digitale vejeceller behøver der dog ikke at være præcis den samme vægt på alle ben, da vejecellens digitale kalibrering justerer for en skæv fordeling af vægten.
Ved high-shear mixere forekommer der kraftige sidekræfter på benene og dermed på vejecellerne, hvilket er uønsket, da det normalt vil påvirke vejesystemets nøjagtighed og pålidelighed.
Dette gælder dog ikke Eilersen digitale vejeceller, der er særdeles robuste og upåvirkede af sidekræfter og derfor anvendes af mixerproducenter worldwide
Designet i henhold til EHEDG-guidelines
Eilersens digitale vejeceller er udformede, så de opfylder retningslinjerne inden for hygiejnisk design som angivet af EHEDG. Det betyder, at vejecellerne ikke samler skidt, og de er lette holde fri for bakterier og snavs.
Som option kan Eilersen levere 3A-godkendte tank ben til mixeren, hvilket gør renholdelsen af mixeren og vejecellerne endnu lettere.