I 1958 fik Nils Eilersen i en ung alder til opgave af sin far at bygge en elektronisk vægt til brug i familiens møbelfabrik (www.eilersen.eu). Vægten skulle benyttes til at måle, om træet var tørt nok til at blive anvendt til møbelproduktion.
Dette projekt skulle senere vise sig at blive grundlaget for virksomheden Eilersen Electric A/S. Efter mange timers arbejde havde hr. Eilersen konstrueret en fungerende vægt baseret på strain gauge vejeceller, men han fandt ikke vægten med strain gauge vejeceller tilstrækkelig præcis, og samtidig var vægten alt for følsom over for overlast og stød i det hårde produktionsmiljø på møbelfabrikken.
Under sine studier på Danmarks Tekniske Universitet lærte Hr. Eilersen om forskellige måleprincipper - og hans speciale kom ved et tilfælde til at omhandle kapacitiv måling.
Efter sine studier blev hr. Eilersen udviklingschef i en virksomhed, der udviklede industrielt testudstyr - og han indså hurtigt, at den kapacitive teknologi havde et stort potentiale inden for dette forretningsområde. En af selskabets bedst sælgende produkter var et importeret, mekanisk instrument til visning af pumpetrykket i dieselmotorer.
Hr. Eilersen foreslog derfor ejeren af virksomheden, at de skulle udvikle en elektronisk version af dette testudstyr. Men ejeren var ikke interesseret i denne idé, og hr. Eilersen besluttede sig derfor for at starte egen virksomhed.
Beslutningen om at starte egen virksomhed førte til oprettelsen af Eilersen Electric A/S i 1969. De efterfølgende år stod på dedikeret udviklingsarbejde, og som et resultat af denne indsats opnåede Hr. Eilersen i 1971 et patent på måling af kapaciteter.
Dette patent var grundlaget for fremstillingen af et nyt elektroniske apparat til måling på dieselmotorer. Denne såkaldte "Diesel Tester" blev brugt til at måle trykket i indsprøjtningspumperne - og produktet blev en meget stor succes, som førte til at Robert Bosch GmbH i 1972 købte en eksklusiv licens til at fremstille og sælge apparatet.
De mange fordele ved den kapacitive teknologi var åbenlyse, så hr. Eilersen besluttet sig for at udvikle en vejecelle baseret på det kapacitive måleprincip.
Som følge af dette udviklingsarbejde, leverede Eilersen i 1976 de første vejeceller til en lokal medicinalvirksomhed til insulinproduktionen. Dette var et af de første anlæg, hvor vejeceller i rustfrit stål blev brugt til tankvejning.
Eilersen vejeceller var på dette tidspunkt baseret på et patenteret, enkelt og effektivt kapacitivt målekredsløb, som blev efterfulgt af et patent på den mekaniske opbygning af vejecellerne.
De kapacitive vejeceller udmærkede sig i forhold til analoge strain gauge vejeceller på mange måder, herunder at vejecellerne var meget robuste, og dermed havde en meget højere tolerance for overlast. En anden vigtig egenskab var evnen til at modstå transiente spændinger ved svejsning, samt et udgangssignal som var 20 gange højere end strain gauge vejeceller. Dette var en stor fordel på dette tidspunkt, hvor forstærkere var dyre og ikke særlig stabile.
I løbet af 1980'erne voksede Eilersen Electric A/S stabilt og virksomheden udviklede og leverede mange forskellige typer af analoge kapacitive vejeceller til en voksende kundebase i hele verden.
I starten af 1990’erne ønskede Eilersens ingeniører at forbedre produkterne og samtidig optimere produktionen af vejecellerne på flere områder. Gennem egen udviklingen af en ASIC, samt algoritmer for temperatur- og kraftkompensering, udviklede og forbedrede de vejecellerne. Det blev begyndelsen på en ny digital æra for Eilersen.
Den digitale udvikling fortsatte med en nyudviklet modulserie med fuld digital signalbehandling og digitale vejeindikatorer. De digitale forbedringer førte til, at Eilersen i 1996 lancerede SD vejecellen, den første digitale vejecelle, der bl.a. udmærkede sig med meget høj nøjagtighed med opnåelse af OIML C6 godkendelse.
Digitaliseringen af vejecellerne og instrumenteringen blev grundlaget for en markant funktionsforbedring af hele produktprogrammet. Med indbygget intelligens og digitale fordele i form af høj nøjagtighed og opløsning, kalibrering uafhængig af kabellængde, mulighed for skift af kabel on-site og den velkendte pålidelighed, var den første generation af digitale kapacitive vejeceller en stor succes.
Den digitale succes var grundlaget for at Eilersen fortsatte med at udvide programmet af vejeceller med kompressions-vejeceller, trækvejeceller, måling af banespænding og ikke mindst en portefølje af single point vejeceller.
Udvidelsen af det digitale program bragte nye internationale kunder fra blandt andet USA, Kina, Australien og Mexico. De nye vejeceller satte Eilersen på verdenskortet, da de var produceret i rustfrit stål, var hermetisk lukkede med lasersvejsning til IP68, og generelt var kendetegnet ved høj nøjagtighed og robusthed i alle miljøer.
Produktoptimeringen hos Eilersen er i denne periode i konstant udvikling, og der arbejdes også på at opnå en komplet produktportefølje. Samtidig udvides virksomhedens produktionskapacitet og tilpasses den øgede efterspørgsel.
Den skelsættende digitale teknologi, der gav Eilersen international anerkendelse, blev videreført og resulterede i lanceringen af en anden og fornyet generation af digitale kapacitive vejeceller fra 2008 og i de kommende år.
Den nye generation af vejeceller bestod af ny serie vejemoduler, hvor alle standard fieldbus interfaces blev tilbudt: Profibus DP, PROFINET, Ethernet IP og DeviceNet.
Omdrejningspunktet for den nye instrumentering var nyudviklingen af processoren i vejecellerne samt en optimering af algoritmen for temperatur -og kraftkompensering, som er gennemgående for samtlige forbedringer af Eilersens vejeceller.
Med den nye generation af vejeceller opnåede Eilersen også ATEX-godkendelse til installation i eksplosionsfarlige omgivelser i zone 1, 2, 21 og 22.
Efter en lang periode med succes baseret på innovation og hårdt arbejde, gav Nils Eilersen stafetten videre til den næste generation og overlod ansvaret for driften af virksomheden til sin søn Frederik Eilersen.
Med den nye ledelse skærpede virksomheden fokus på at blive den førende leverandør af vejeceller til industrien. Målet blev at være de førende eksperter inden for industrielle vejesystemer til industri.
Det skærpede fokus på vejeceller og vejesystemer bar frugt, da Eilersen i 2015 rundede over 2000 globale kunder fordelt i 92 lande.
Det var grundlaget og motivationsfaktoren til at fortsætte med produktionen af banebrydende teknologi af høj kvalitet, hvorfor den nye vejeterminal 5024G blev udviklet. 5024G er en vejeterminal med kapacitivt touch keyboard og Ethernet interface, som er OIML godkendt og tilbydes med firmware for en bred række vejeapplikationer.
Medvinden fortsatte og kort tid efter blev den nye single point vejecelle type XBL lanceret, som den første af en tredje generation digitale vejeceller.
For at servicere de mange nye kunder på de internationale markeder, udvider Eilersen egne sælgere i Europa og USA samt opstarter en række partnerskaber. Disse kanaler sørger for at kunderne får den relevante rådgivning og support ved brug af Eilersen vejeløsninger.
I 2019 kunne Eilersen fejre 50 års erfaring med vejeceller fra stiftelsen af Eilersen Electric A/S. Med et halvt århundredes ekspertise og stor international fremgang havde Eilersen skabt en sand succeshistorie. Nye milepæle førte til endnu en udvidelse og Eilersen flyttede i 2019 ind i et nyt domicil i Kokkedal nord for København.
Over de efterfølgende år udvikles en ny generation af hygiejniske vejeceller, som samtidig er ATEX- og IECEx-certificerede. Udviklingen af de nye hygiejniske vejeceller var baseret på en række ønsker fra kunder inden for fødevare, farma og biotek, hvilket gjorde Eilersen til den foretrukne leverandør til førende globale virksomheder inden for fødevarer og medicinalindustrien.
Eksempelvis leverede Eilersen under COVID-19 krisen vejeceller til de tre førende producenter af COVID-vacciner. Nøjagtigheden, pålideligheden og fleksibiliteten gjorde Eilersen til den foretrukne leverandør i en tid, hvor produktionen af vacciner skulle hurtigt i gang med en høj oppetid, uden at der måtte gås på kompromis med kvaliteten eller sikkerheden.
I 2021 tog Eilersen første skridt i en afgørende transformation af produktionen: den første robot blev installeret for at automatisere produktionen af vejeceller, for dermed at effektivisere og følge med den konstant stigende efterspørgsel.
Den familieejede virksomhed, der blev grundlagt af Nils Eilersen for over 50 år siden, har formået at opretholde momentum siden virksomhedens opstart. Med robuste og højteknologiske kapacitive vejeceller har Eilersen gjort sig til en betydningsfuld spiller på markedet og Eilersen er i dag et solidt funderet team af medarbejdere fra ni forskellige nationaliteter.
Eilersen Electric A/S grundlægges af Nils Eilersen
Første patent på det kapacitive måleprincip
Første produkt baseret på kapacitiv måling sælges til Bosch GmbH
Første rustfrie vejecelle til tankvejning
Nyt patent på kapacitiv måling
Første patenterede analoge kapacitive vejecelle
Eilersen Electric SA grundlægges i Schweiz
Patent på digitale kapacitive vejeceller
Første generation digital kapacitive vejeceller
Nyt patent på digital kapacitiv måling
Installationer i mere end 85 lande verden over
Tredje generation digitale vejeceller
ISO 9001:2015 og IECEx certificering
Fjerde generation digitale vejeceller lanceret